Mød Lykke, din specialist i krøller og sundt hår.
Født og opvokset i det vestjyske med fødderne solidt plantet på jorden. Hos mig kan du forvente en afslappet, hyggelig og professionel stemning, hvor dit hår er i absolut centrum.
Min rejse som frisør
Jeg blev udlært med den 4-årige frisøruddannelse hos Anneberg Hårdesign i Ringkøbing i 2010. Efter min læretid flyttede jeg til Århus, hvor jeg arbejdede i 6 år og fik dybdegående kendskab til 'grøn' hårpleje. Derefter var jeg bosat i Viborg i 4 år, hvor jeg for alvor opgraderede min klippeteknik og farveekspertise. I 2021 landede min familie og jeg i Hvide Sande, hvor jeg startede min egen salon.
Passion for Grøn Skønhed
Mit arbejde i en certificeret GRØN SALON gav mig stor interesse og kendskab til den kemi, vi omgiver os med. Jeg gør personligt meget for at leve et liv uden unødvendig farlig kemi – en filosofi jeg tager med mig i salonen.
Ekspertise i Krøller & Hovedbundspleje
Jeg har i alle år haft en passion for det krøllede hår. Med erfaring fra mine egne krøller, utallige kunders og et hovedspring ned i Curly Girl-universet, har jeg udviklet et kæmpe kendskab til pleje, klip og styling af krøller.
Mine certificeringer:
- 2023: Certificeret Curly Girl frisør i New York.
- 2024: Certificering hos Rëzo Academy i New York.
- Løbende kurser i Tricology (læren om hår og hovedbund) og Headspa behandlinger.
Min Tilgang
Jordnær, nørdet og altid med dig i centrum.
Jordnær & Afslappet
Født og opvokset i det vestjyske. Derfor kan du forvente en afslappet, hyggelig og til tider 'lige på' stemning i salonen.
Nørdet & Perfektionistisk
Jeg er nørdet til fingerspidserne og dykker ned i detaljerne, fra avanceret klippeteknik og farveekspertise til den nyeste viden inden for hovedbundspleje.
Rådgivning der Lykkes
Jeg gør meget ud af at klæde mine kunder på, så de også kan lykkes med deres hår og krøller derhjemme. God vejledning er vejen til et hår, du elsker.