Frisør & Krølleekspert

Mit navn er Lykke

Født og opvokset i Vestjylland, med fødderne solidt plantet på jorden og en passion for hår der lykkes. Jeg kombinerer solidt håndværk med en dyb forståelse for sund hårpleje, især for dig med krøller. I min salon kan du forvente en afslappet, hyggelig og professionel stemning.

Book din tid →
Mit navn er Lykke

"Råd og vejledning til pleje og styling af dit hår er vejen til, at det Lykkes."

Min største styrke er min forståelse for sammenhængen mellem kroppen, psyken og huden. Jeg er nørdet og perfektionist til fingerspidserne, og jeg gør meget ud af at klæde mine kunder på, så de også kan lykkes med deres hår og krøller derhjemme.

Tilgang

Jordnær

Fokus

Sund Kemi

Mål

Dit Hår Lykkes

Min Historie

Jeg blev udlært med den 4-årige frisøruddannelse hos Anneberg Hårdesign i Ringkøbing i 2010. Efter min læretid flyttede jeg til Århus, hvor jeg arbejdede hos en certificeret GRØN SALON i 6 år. Her udviklede jeg en stor interesse og et dybt kendskab til den kemi, vi omgiver os med, og jeg gør personligt meget for at leve et liv uden unødvendig farlig kemi.

Efter Århus var jeg bosat i Viborg i 4 år, hvor jeg også arbejdede som frisør. Der fik jeg virkelig opgraderet min klippeteknik og min farveekspertise. I 2021 flyttede min familie og jeg til Hvide Sande, hvor jeg startede min egen salon.

Jeg har i alle år haft en passion for det krøllede hår. Med erfaringen fra mine egne krøller, kunders krøller og et hovedspring ned i 'Curly Girl'-krukken, har jeg udviklet et kæmpe kendskab til både pleje, klip og styling af krøller. I 2023 blev jeg certificeret Curly Girl frisør i New York, og i november 2024 var jeg igen i New York for endnu en certificering hos Rëzo Academy. Siden har jeg også taget kurser i tricology og headspa behandlinger for at kunne tilbyde en holistisk tilgang til hår- og hovedbundssundhed.

Uddannelse, kurser & Certificeringer

  • 2006 - 2010: Frisørelev ved Annerberg Hårdesign
  • GRØN SALON kursus
  • Barber kursus, København
  • Gennemført lash og brow lift kursus ved Lashday
  • Certificering hos Curlyworld, New York, US
  • Gennemført "3 sektion haircut" hos Presley Poe
  • Certificering i Masters of Balayage
  • Color advanced kursus hos Goldwell
  • Rëzo Academy certificering, New York, US
  • Holistic Scalp Therapy Academy
  • Tricology course med Mark Blake, London
  • MONROÉ MASTERCLASS

Mine Specialer

Jeg mestrer de fleste af frisørfagets facetter, men har en særlig passion for disse områder, hvor jeg løbende dygtiggør mig.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er din baggrund som frisør?

Jeg blev uddannet i 2010 og har siden arbejdet i Aarhus og Viborg, før jeg åbnede min egen salon i Hvide Sande i 2021. Jeg har løbende taget specialiserede kurser i ind- og udland for at forfine mine teknikker.

Specialiserer du dig kun i krøllet hår?

Selvom jeg har en stor passion og specialisering i krøllet hår, med certificeringer fra USA, mestrer jeg de fleste af frisørfagets facetter, herunder avanceret farveteknik og herreklip.

Har du erfaring som GRØN SALON frisør?

Min erfaring fra 6 år som ansat i en certificeret GRØN SALON har givet mig dybdegående kendskab til skadelig kemi. Jeg prioriterer at bruge og anbefale produkter, der er sundere for både dig og miljøet.

Hvor har du fået din certificering i krølleklip?

Jeg har rejst til New York, USA, for at blive certificeret hos både Curlyworld og Rëzo Academy, som er to af de førende inden for pleje og klipning af krøllet hår.
🍪

Vi værdsætter dit privatliv

Vi bruger cookies til at forbedre din oplevelse, vise personaliseret indhold og analysere vores trafik. Ved at klikke "Accepter alle" giver du samtykke til vores brug af cookies.